U15 piger vandt Thy Cup over tyske TSV Nord Harrislee

U15 piger vandt Thy Cup over tyske TSV Nord Harrislee

Herning FH U15P stillede med tre hold til Thy Cup i år. Ud over at hygge sig, gjorde Herning FH det også godt på resultatsiden. Hold 3 blev 4 i deres pulje, hold 2 blev 2’er (a point med Thy Håndbold) og hold 1 vandt deres pulje. Det betød at hold 3 skulle spille placeringskamp, som de vandt over Hjallerup IF. Hold 2 og hold 1 skulle desværre møde hinanden i i semifinalen – et møde, som hold 1 vandt.

I bronze kampen var det tæt, men desværre vandt Thy Håndbold 11-8 og HFH hold 2 sluttede på 4. pladsen.

Hold 1 mødte TSV Nord Harrislee i finalen, som de havde mødt i gruppespillet og slået. Men Harrislee havde forberedt sig godt og HFH var bagud med 1-2 mål det meste af kampen. Piger blev ved med at slide i det og fik sat det afgørende mål ind i sidste minut. Forsvaret stod som det skulle og forhindrede Harrislee i at komme til skud. Sejren var en realitet.

Isabella Poulsen blev kåret som finalens bedste spiller for HFH.

Billeder fra kampen

Share this Post