Vi søger hjælp og input til at få udvalget godt op at køre!
Har du flair for hjemmesider, grafisk opsætning, tryksager eller andet, hører vi meget gerne fra dig. Så kom frisk, hvis du vil bidrage til at sætte vores klub på landkortet - og aktivt vil hjælpe til med at styrke klubfællesskabet vha informationer og kommunikation på tværs af hold og årgange.

WEB

Thomas Hannibal

Mobil: 53 39 18 14

Email: thomas.hannibal @ gmail.com

Facebook

Anders Jansen

Mobil: 26 - 27 42 05

Email: asj.ksp@hotmail.com

Presse-ansvarlig

Benjamin Stræde

Mobil: 28-573270

Email:formand@herningfh.dk

 

Conventus-ansvarlig

Charlotte Dalsgaard

Mobil: 30-375817

Email: cd@siemens.com

 

Fotograf & tekst

Thomas Hannibal

 

 

DM Hvidovre

Maj 2017

Stemningsrapport DM U12

Flotte placeringer til DM

Herning FH kvalificerer sig til Norden Cup med en 4. plads til DM i Hvidovre

24 drengehold og 34 pigehold i alderen 11-12 år var samlet i Hvidovre, for at dyste om hvem der i kunne kalde sig for Danmarks bedste i 2017. Herning FH havde i år to meget kvalificerede hold med. Drengene blev blandt de 8 bedste hold, imens pigerne sluttede som nummer 4, efter at have tabt bronzekampen til Hammel. Fjerdepladsen sikrer Herning FH deltagelse i Norden Cup i Göteborg til december – en nordisk finale, hvor de fire bedste hold fra de nordiske lande deltager.

Stemningen var høj i hallerne i Hvidovre, hvor mange tilskuer var mødt op. Man kunne mærke at der var noget på spil for alle holdene. Dommerne var gode til at finde en linje, som sikrede at den sitrende stemning var til stede, uden at det tog overhånd. Der var trommer og horn i hallerne fuldstændig som til en ligakamp.

Josefine Pedersen er ikke i tvivl: ” Det fedeste ved at være til DM var at vi kom på en fjerdeplads, og at vi havde et godt hold, hvor vi stolede på hinanden.” Katrine Bøegh supplerer: "Der var endnu mere gejst på, end der har været til de andre kampe. Vi ville det alle sammen.” De var begge to enige om at sejren over Hørning var den bedste fordi de her overvandt både et godt hold og et overtal af Hørning tilhængere. ”Desto mere de kom med tilråb desto mere kæmpede vi sammen.” sluttede Katrine af imens Josefine nikkede bekræftende.

For Bertram Simonsen er der heller ikke i tvivl: "Det fedeste ved at være til DM er, at vi møder alle de gode hold - så der skal kæmpes hele tiden ellers vinder vi ikke her. Så er det også sjovt at møde hold og spillere som vi ikke lige møder til daglig, snakker med spillere fra andre klubber og så er det bare super sjovt, at vi er afsted sammen både drenge og piger."

De to trænere for U12 pigeholdet var begejstret. "Pigerne har arbejdet benhårdt og målrettet igennem hele sæsonen", udtaler Michael Poulsen og Lasse Christensen tilføjer: "Det er en velfortjent afslutning på en fantastisk sæson, hvor pigerne ikke bare har flyttet sig individuelt, men også som hold". Begge de stolte trænere er overbevist om, at spillerne har erfaret, at hårdt arbejde betaler sig. Kim Simonsen, træner for U12 drengene, er helt enig. "Vi har en utrolig talentfuld trup af spillere, som har leveret på højt plan i år blandt andet fordi de har trænet hårdt for det."

”Lige så stolte vi er af vores evne til at favne bredden og udvikle spillere på alle niveauer, lige så stolte er vi, når vores hold vende hjem fra de store turneringer med flotte resultater”, udtaler Benjamin Stræde, formand for Herning FH. ”Og så glæder vi os over at kunne give de unge spillere en oplevelse af de udsædvanlige”, fortsætter Benjamin.

For et er håndbold og resultater noget andet er sammenholdet og det sociale til stævner og træning.

”Vi har træningspas, hvor drengene og pigerne træner med hinanden. Vi har også træningspas, hvor holdene træner med de årgange der ligger lige under og lige over. Det gør vi for at skabe et sammenhold i klubben, og fordi man udvikler sig mere som spiller på den måde”, udtaler Kim Simonsen.

Næste store oplevelse for Herning FH spillerne er Partille Cup i Goteborg til sommer. Her deltager 119 spillere og 23 ledere fra Herning FH fra alle årgange, bredde og elite. Sommertræningen er netop startet og nye spillere er meget velkomne til at deltage og se om det er noget for dem.

Maj 2017

HFH U16 Drenge fik en flot 2. plads til Jysk Mesterskab for 1. Divisionshold.

Kamp 1
Herning - AGF/Viby: 30-28 (Pausestilling 14-16)

Vi var meget spændte forud for første kamp. Vi vidste, at en præstation på højeste niveau var påkrævet, hvis vi skulle have en sejr. Kampen startede blandet, hvor vi kæmpede for at følge med AGF/Vibys hurtige og dygtige angrebsspillere. Vi kom til pausen bagud med to, og fik talt godt om tingene i pausen. I anden halvleg fandt vi hurtigt rytmen angrebsmæssigt, og forsvarsmæssigt begyndte vi at lave mange frikast, hvilket i sidste ende betød at kampen vendte til vores fordel og vi kunne få et par lette kontramål.

Kampens store oplevelse offensivt var Oliver Kramer og Andreas Simonsen, som sammen fandt melodien angrebsmæssigt i kampen og var begge to meget afgørende i forhold til, at vi var i stand til at køre sejren hjem til sidst. Ligeledes fandt Mads Hedelund og Jonathan Gludsted melodien i 3’er forsvaret, hvilket gav en rigtig god balance og sammenhæng i 4-blokken.
Alt i alt en fantastisk holdindsats drengene kan være stolte af.

Kamp 2
Herning - HEI/VRI: 22-30 (Pausestilling (10-17)

Vi var klar over, at første sejr mod AGF/Viby kun var ”1. halvleg” i forhold til at vinde JM. Efter en kort pause skulle vi i gang igen, og vi håbede virkelig at vi kunne gøre en forskel. Kampen startede ikke som håbet, og vi kom hurtigt bagefter. Vores spillere virkede trætte og vi var slet ikke i stand til at finde samme niveau som AGF/Viby kampen. Vi var klar over, hvordan kampen kunne vendes til vores fordel, men vi havde desværre ikke kræfterne til at gøre det færdigt.

Vi aftalte inden første kamp, at vi alle sammen skulle fra Aarhus med en god følelse i kroppen. På trods af kampens udfald er vi alle glade og stolte over at vi fik en 2. plads til JM for 1. divionshold Drengene har lyttet og lært en masse i denne sæson, så det er fedt at sæsonens hårde arbejde bliver belønnet med en plads blandt de bedste 1. Divisionshold i U16D.

Udvalget skal sørge for at skabe god PR for HFH via vores hjemmeside, Facebook, Ubold.dk og den lokale presse.

Udarbejde og bistå ved intern kommunikation.

Opgaver:

* Opdatere hjemmesiden

* Publicere relevante begivenheder på facebook

* Udsende information via Conventus.

* Kontakt med pressen (Ubold.dk, lokal presse mm)

* Stå for intern kommunikation i klubben

* bistå trænere med at udarbejde informationsmateriale mm.