Herning U15 hold 2 piger sikrer sig oprykning til 1. division B

Herning U15 hold 2 piger sikrer sig oprykning til 1. division B

Søndag d. 5 december sikrede HFH U15 pigers 2. hold sig oprykning til 1. division B efter Jul. Det skete efter en overbevisende hjemmebanesejr over puljens nr. 3 fra Thy Håndbold.

Kampen var dog det meste af vejen tæt og holdene gik i den forbindelse også til pause ved stillingen 6-6. Efter pausen forsatte holdende med at følge hinanden de første 10 min., men så begyndte HFH pigerne at vise deres format og trak lige så stille og roligt fra deres modstander. Da fløjten havde lydt for sidste gang var cifrene således 17-10 i HFHs  favør. Sejren skyldes en fremragende holdindsats i både forsvar og angreb, hvor alle steppede op og gav sig 120 % når det spidsede til.

Efter at HH90/Lægården tabte til Fjends senere på dagen, blev det også en kendsgerning, at HFH vinder puljen, da de nu har 14 point på første pladsen og HH90/Lægården kun har 11 point med en spillerunde tilbage. Her tørner HFH sammen med HH90/Lægården i et topopgør. HH90/Lægården må ikke tabe, hvis de skal sikre sig mulighed for oprykningskamp, da Thy håndbold kun er 1 point bagefter. Så det bliver en brag af en kamp, der kan opleves i Hal 1 ved Idrætsefterskolen Lægaarden Holstebro lørdag den 7/12 kl. 14.

De øvrige U 15 pige hold

Hold 3 har vundet deres pulje i U-15 PIGE A, før sidste kamp med 17 point og 4 point ned til nr. 2. I den sidste kamp møder de puljens bundprop fra Hjerm FIF, der ingen point har fået hele sæsonen. Hvid Hold 3 vinder den sidste kamp sikrer de sig oprykning til U-15 Pige 2. div., da de vil slutte som bedste 1’er i de to puljer. Kampen kan ses i Hjerm-Hallen søndag d. 8/12 kl. 17.15.

Hold 4 ligger på 3. pladsen i U-15 PIGE A a point med Hvide Sande KFUM. De møder Borris og Rk. Mølle Håndbold som kæmper om 1. pladsen i puljen. Kampen kan ses i Rækker Mølle-Hallen søndag den 8/12 kl. 14.45.

Hold 1 ligger på 3. pladsen i U-15 PIGE 1. DIV., med mulighed for at vinde puljen torsdag aften. Der er 1 point op til Horsens og Hørning, der ligger a point. Sidste kamp er mod Mejdal-Halgård, der er næst sidst i puljen. Kampen kan ses Mejdal-Hallen den 5/12 kl 18.45.

Share this Post